Maja Lindberg Schwaner

Tærskel

Med Tærskel debuterer Maja Lindberg Schwaner med en samling af syv noveller, alle skrevet i jeg-form, men drevet frem af forskellige fortællerstemmer, logikker og temperamenter. I novellen I sofaen søger jeg-fortælleren tilflugt fra nogle ukendte konsulenter i et forladt hus, og falder her igennem ryggen på en sofa og ned i et rum under den, hvor hun langsomt muterer til noget andet. I novellen I hendes øjnes lys går jeg-fortællerens tilsyneladende almindelige ægteskab med chokoladekiks og TV-aftener langsomt i stykker, hvorefter hun til sidst bliver til en statue på Amager Strandpark. Novellerne finder alle sted i realistiske hverdagsrum, men indsætter elementer fra horror, sci-fi og fantasy, sådan at der inden for hver enkelt tekst sker gradvise glidninger fra det genkendelige til det sære og umulige. Debuten kan læses som spekulativ fiktion, og veksler stilsikkert mellem det alvorlige og det absurd humoristiske.

Maja Lindberg Schwaner (f. 1990) er uddannet fra Biskop Arnö Författarskola, litteraturvidenskab på SDU og HDK-Valand, Academy of Art and Design. Hun arbejder primært med tekst og skulptur. Tærskel er hendes debut.

Kategori:

Beskrivelse

Forlaget Aleatorik, København 2021, 1. udgave, 1. oplag

Omslag ved Ulva Fang

Tak til Anne Mari Borchert, Claus Handberg og skrivegruppen

Støttet af Statens Kunstfond

ISBN: 978-87-970549-9-4