Colette Laure Lucienne Peignot (1903-1938) var en yderst aktiv del af det politiske miljø i mellemkrigstidens Paris og var nær ven med George Bataille, Simone Weil, m.fl. Hun er i eftertiden alt for ofte blevet reduceret til blot at være Batailles muse og elsker. I sin levetid publicerede hun politiske artikler under pseudonymet Claude Araxe, men aldrig de skønlitterære tekster, der nu foreligger i dansk oversættelse, for første gang i bogform.

I Historien om en lille pige behandler Peignot traumerne fra en opvækst i det katolske borgerskab – en opvækst der er præget af tab og seksuelt misbrug, og hvis hykleri og fordærvede moral hun anklager. Det er en sproglig revolte, hvis tone i sig selv mimer den religiøse lidenskab.

Oversat af Louise Bundgaard

Forlaget Aleatorik, København 2021, 1. oplag, 1. udgave

Redaktion ved Gustav Johannes Hoder. Illustrationerne på bagsiden og indstikket er optegnet af Anton Bech Jørgensen efter privatejede fotografier.

Bogen er formgivet af Agnes Balustrados og sat med Cochin, som er tegnet af forfatterens far, Georges Peignot.

Tak til Andreas Vermehren Holm, Jon Auring Grimm & Statens Kunstfond.

ISBN: 978-87-970549-7-0

Denne bog er blevet til med udgangspunkt i en tekst skrevet på dansk. Denne tekst findes ikke i bogen. Som katalysator i en transformationsproces har den bevæget sig gennem en kæde af oversættelser: fra dansk til norsk, fra norsk til svensk, fra svensk til engelsk, fra engelsk til tysk og tilbage til dansk. Ikke som i en cirkel – snarere en opadgående spiral, der bevæger sig væk fra sit udgangspunkt og ud over det, mod noget andet. I deres arbejde med teksten har oversætterne i kædens svenske, engelske, tyske og danske led ikke haft mulighed for at referere til katalysatoren. De har arbejdet efter deres egen fornemmelse og på den måde sat teksten i skred. – Louise Haugaard Jørgensen

Forlaget Aleatorik, København 2020

Bogen findes i 100 nummerede og håndsyede eksemplarer

Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond

Udstillingsbillede er taget af Mikkel Kaldal

Testo Yonqui er både en autobiografisk roman om hovedpersonens forhold til forfatteren Virginie Despentes og en original, genealogisk undersøgelse af, hvad forfatteren kalder ”det farmarkopornografiske samfund”. Over flere måneder tog forfatteren testosteron, og “omprogrammerede” dermed sin egen krop fra kvinde til mand. Hun skriver om de fysiske og psykologiske forandringer: stemmen der bliver dybere, kropsbehåringen der vokser og hendes sexlyst og aggressivitet der tager til i styrke. Samtidig optrevler forfatteren grundlaget for måden vi tænker køn og seksualitet på i dag: den medicinske opdagelse af kønshormonerne, testforsøgene på kvinder med p-pillen i Puerto Ricos slumkvarterer, pissoirets uskrevne regler, AIDS-krisen og pornoens frigivelse. På grund af dens kontroversielle indhold har bogen skabt debat langt uden for den relativt marginale kontekst, den blev skrevet i. Testo Yonqui er blevet solgt til 10 sprogområder, og har rejst en international storm af debat, idet bogen sætter spørgsmålstegn ved vores sædvanlige forestillinger om den “naturlige” krop. For kan en krop overhovedet kaldes “naturlig”, hvis den er på antidepressiv medicin, har simuleret menstruation (p-piller) og er plastikkirurgisk forskønnet?

Paul B. Preciado er i dag en af de toneangivende stemmer inden for filosofi, kropsaktivisme og billedkunst. Han er professor ved Université Paris VIII-Saint Denis og New York University, skriver en ugentlig klumme for den franske avis Libération, har kurateret et væld af internationale kunstudstillinger og biennaler, og har gæstet Danmark ved flere lejligheder.

Oversat af Maria Catalina Heitmann og Maria Cristina Cariola Eriksson

Udkommer september 2021

Tilgængelige oversættelser af Paul B. Preciado:

Kroppe i bevægelse http://fredagaften.net/kroppe-i-bev%C3%A6gelse/

Lovprisning af fetichismen https://carstenjuhl.dk/bibliographies/articles-translated-international-discussions/lovprisning-af-fetichismen

Kald mig ved mit (andet) navn https://carstenjuhl.dk/index.php/bibliographies/articles-translated-international-discussions/kald-mig-ved-mit-andet-navn

Åbent brev fra en trans-mand til det gamle seksualregime https://carstenjuhl.dk/index.php/bibliographies/articles-international-discussions/abent-brev-fra-en-trans-mand-til-det-gamle

Barokt Teknopatriarkat: Reproduktion er udkommet på Laboratoriet for Æstetik og Økologi

Dette essay blev skrevet i efteråret 1915 i Wien et år efter Den Store Krigs udbrud. Anledningen var et nationalistisk prydbind med korte bidrag fra mere end ethundrede forfattere, kunstnere, videnskabsfolk, politikere og soldater, for at samle penge ind til de tyske biblioteker. Spadsereturen, der udgør essayets ramme, foregik i Dolomitterne, og de to samtalepartnere er formentlig Rainer Maria Rilke og Lou Andreas-Salomé. Freud udgav tre år senere hovedværket Trauer und Melancholie, hvori hans psykoanalytiske teori om sorg udfoldes. Træsnittet på smudsomslaget forestiller en »Melancholicus«, og er et ofte brugt kalendermotiv fra omtrent 1480.

Oversat af Andreas Hjort Bundgaard

Forlaget Aleatorik, København 2020 1. oplag, 1. udgave

Denne tekst er en del af serien Katalog

»Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«

Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.

»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

Oversat af Louise Bundgaard og Gustav Johannes Hoder

Fra “La Société du spectacle, Éditions Gallimard, Paris 1992

Antipyrine og Aleatorik, 2020

Tilrettelæggelse af Mathias Kokholm

Med efterord af Mikkel Bolt og Dominique Routhier som kan læses her: https://www.eftertrykket.dk/2020/02/03/i-fravaeret-af-et-efterord/

Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond

Dette essay er et uomgængeligt bidrag til det 21. århundredes politiske filosofi. Med suverænitetsbegrebet som ledetråd behandler den camerounske filosof, politiske teoretiker og offentlige intellektuelle Achille Mbembe temaer som moderne dødspolitik, senmoderne kolonial besættelse og selvmordsbomberens figur. Gennem en sammentænkning af det koloniale arkiv og den vestlige filosofis kanon repræsenteret ved Hegel og Bataille spørger han ind til hvordan livet, døden og menneskekroppen indskrives i magtens orden i dag. Kolonien bliver derfor paradigmet for hvad der i dag viser sig som det fortrængtes genkomst. “Hvis vi forestiller os politik som en form for krig”, skriver Mbembe, “må vi altså spørge: hvilken plads gives livet, døden og menneskekroppen (i særdeleshed den sårede eller slagne krop)? Hvordan indskrives de i magtens orden?” Besættelsen af Palæstina, militariseringen af hverdagslivet og ressourceudvindingsøkonomiernes nekromagt, der i dag er lukrative foretagender, bruges til at videretænke og kritisere arven fra Foucault, Arendt og Agamben.

Denne første oversættelse af Mbembe til dansk indeholder også et essay om afkolonisering af uddannelsesinstitutionerne som konkret, praktisk og programmatisk proces. Dette sker simultant med Mbembes projekt om en diskurs om Afrika fra Afrika – et kontinent der selv inden for megen postkolonial teori, aldrig har haft sin egen stemme.

Oversat af Gustav Johannes Hoder

Fra “Necropolitics”, i: Public Culture vol. 15, no. 1, Duke University Press, 2003, pp. 11-40.
Og “Decolonizing the university: New directions”, i: Arts & Humanities in Higher Education, vol. 15, no. 1, 2016, pp. 29-45.

Forlaget Aleatorik, København 2019

Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond

Denne tekst blev skrevet i Marseilles i foråret 1941, i en periode hvor ligheder mellem forskellige religiøse traditioner fyldte meget i Weils tænkning. Et udsnit af omslaget til hendes notesbog fra denne periode er gengivet på omslaget, og indeholder citater på både latin, oldgræsk og sanskrit. Det begreb om læsning som skitseres i nærværende tekst, og som både trækker på og overskrider fænomenologien, optræder i notesbøgerne i forbindelse med overvejelser om vidt forskellige religiøse traditioners fællestræk. I disse har det snarere karakter af et grundlæggende metodisk greb end en fuldt udviklet teori. I La pesanteur et la Grâce har Gustave Thibon samlet en række fragmenter fra notesbøgerne under overskriften »Læsninger«.

Oversat af Louise Bundgaard

Fra “Essai sur la notion de lecture”, Les Études Philosophiques 1ère Année, No. 1, Janvier/Mars 1946, pp. 13-19

Forlaget Aleatorik, København 2020 1. oplag, 1. udgave

Denne tekst er en del af serien Katalog