Omtale: Danielle Collobert

“Man skal læse Danielle Collobert, hvis man er til smukke og brutale sætninger, der kræver læserens fulde opmærksomhed, men også en total hengivenhed til sprogets bestanddele, det fragmentariske, der alligevel tegner sammenhænge mellem begær, krop, vold, sprog og liv. […] Det er en fysisk vold, men også en vold, der ligger i det sproglige, i ordene, der markerer den distance og afkobling, voldens sprog indstifter, men som her i stedet skaber en sælsom og ny intimitet, eller måske ligefrem en klaustrofobi.”