Mela Hartwig (1893-1967) var en østrigsk-jødisk skuespiller, forfatter og maler. Hun blev uddannet som skuespiller fra konservatoriet i Wien og optrådte på forskellige teatre i Østrig og Tyskland, blandt andet i rollen som Lulu i Frank Wedekinds drama af samme navn. I 1921 flyttede hun med sin mand, Robert Spira, til Graz og forlod teateret. Her begyndte hun sit forfattervirke og tiltrak sig opmærksomhed med novellen Das Verbrechen (Forbrydelsen) i 1927.

Efter udgivelsen af novellesamlingen Ekstasen og romanen Das Weib ist ein Nichts (Kvinden er et intet) fik Hartwig tiltagende svært ved at få sine manuskripter antaget. Om det nu skyldtes fascismens fremmarch eller værkets radikalitet, afslog wienerforlaget Zsolnay i 1933 i hvert fald at udgive romanen Er jeg et overflødigt menneske?  På det franske eksilforlag Phénix udgav hun en historisk novelle om middelalderens jødeforfølgelser og begyndte efterfølgende at male. 

Efter Anschluss i 1938 flygtede hun med sin mand til London, hvor de boede resten af deres liv. Gennem sit arbejde som oversætter lærte hun Virginia Woolf at kende. Hartwig fortsatte med at male og skrive, men havde som eksilforfatter ringe mulighed for at blive publiceret. Den sidste udgivelse i hendes levetid blev digtsamlingen Spiegelungen, der også indeholdt gendigtninger af bl.a. Paul Verlaine og William Blake. Hartwig døde i 1967, og et par dage efter tog hendes mand, Robert Spira, sit eget liv.