Forelæsning: Mladen Dolar
I forelæsningen Philosophy and Theater fra European Graduate School i 2017, udlægger Dolar forholdet mellem filosofi og teater, der i antikken ellers blev tænkt skarpt adskilt. Dolar fremlægger idéhistoriske sammenhænge mellem teater og filosofi fra antikken over G. W. F. Hegel, Gilles Deleuze og Karl Marx blandt andre. Forelæsningen tager desuden udgangspunkt i Dolars egen bog om stemmen, og han understreger hvordan filosofiens begreber og udsagn nødvendigvis må have relation til både muligheden for at tale og dermed også en form for iscenesættelse, et teatralsk øjeblik. Forelæsningen viser Dolars måde at tænke idéhistorie, filosofi, psykoanalyse og marxisme sammen i analyser af ofte oversete eller udgrænsede filosofiske emner.