I denne forelæsning fra 2010 ved Princeton University undersøger Didier Fassin skiftet i samtidens politiske humanisme fra en rettighedsdagsorden til en følelsesmæssig dagsorden. Han hævder, at den humanistiske politik i dag skaber illusionen om almene og fællesmenneskelige vilkår, men glemmer verdens uretfærdigheder, Vestens koloniale fortid og afviser, at millioner af mennesker er på flugt. Illusionen opretholdes gennem fortællingen om den heroiske, empatiske, vestlige aktør i stedet for ofrenes og de flygtendes egne beretninger.