Colette Peignot (1903-1938), fransk forfatter og intellektuel, skrev under pseudonymerne Laure og Claude Araxe. I et livslangt opgør med sin katolske opdragelse og lidelsesfulde barndom vendte hun sig først mod mellemkrigstidens kommunisme og eksistenstænkning, senere erotisk overskridelse og kulthandlinger som nøglefigur i det hemmelige selskab Acéphale. Det hellige er en samling af essayistiske betragtninger, digte, breve og andre fragmenter, som på trods af familiens ønsker blev udgivet posthumt af Georges Bataille og Michel Leiris. Denne danske oversættelse af Louise Bundgaard er forsynet med et indførende efterord af Jon Auring Grimm. På dansk findes også Historien om en lille pige, Aleatorik 2021, samt »Breve, fragmenter« i Monsieur Antipyrine #2, 2017.

 

Forlaget Aleatorik, København 2021, 1. udgave, 1. oplag

 

Oversat af Louise Bundgaard

 

Redaktion ved Gustav Johannes Hoder

 

Illustrationer ved Anton Bech Jørgensen

 

Bogen er formgivet af Agnes Balustrados og sat med Didot og Cochin. Sidstnævnte er tegnet af forfatterens far, Georges Peignot.

 

Tak til Andreas Vermehren Holm, Cyril Virendra Fernando & Statens Kunstfond.

 

ISBN: 978-87-970549-8-7