Rue Ordener, Rue Labat er den franske filosof Sarah Kofmans selvbiografiske fortælling om sin barndom i Paris under den tyske besættelse af Frankrig. I et direkte og nøgternt sprog, uden patos, beskriver Kofman, hvordan hendes far, rabbiner i den lokale synagoge, bliver deporteret fra deres hjem i Rue Ordener. Efter utallige forsøg på at skjule sig må søger hun med sin mor tilflugt hos en kristen kvinde på Rue Labat, hvor de bliver indtil befrielsen. Kvinden, som blot kaldes mémé, bliver en slags adoptivmor for Kofman, og de udvikler et tæt forhold, som får uoverskuelige konsekvenser: ikke blot for forholdet til hendes biologiske mor, men også hendes jødiske identitet og religion. For Kofman bliver splittelsen – mellem to mødre, to religioner, to identiteter, to gader – et eksistentielt grundvilkår.

”Ubevidst eller ej var mémé lykkedes med denne bedrift: at løsrive mig fra min mor lige for næsen af hende. Og også fra jødedommen. Ganske vist havde hun frelst os, men hun var ikke blottet for antisemitiske fordomme.”

Sarah Kofman (1934-1994) var en af efterkrigstidens mest betydningsfulde filosoffer i Frankrig. Hun beskæftigede sig primært med freudiansk psykoanalyse, Friedrich Nietzsches tænkning og kvindens rolle i den vestlig filosofi. Hun underviste gennem hele sin karriere på Sorbonne.

“Kofmans præcise lille erindringstekst kan mange ting.”

– Mikkel Bruun Zangenberg, Frihedsbrevet

“Bogen er nok lille af omfang, men stor af indhold. Den gør et meget stærkt indtryk.”

– Poul Flou Pedersen, lektørudtalelse