Beskrivelse
Redaktion ved Gustav Johannes Hoder
Hvad ville historien være uden dens arkiver, dens museer og samlinger, dens skrifter og traditioner for fortolkning? Ville der overhovedet eksistere sådan noget som historie? Den berømte og berygtede franske filosof Jacques Derrida tager i et af sine mest kendte værker, som nu foreligger på dansk, fat i netop denne problematik.
Med sin dekonstruktive metode optrevler Derrida problematikken indefra med en bog, som udover de centrale teser stort set kun består af metatekst – i form af en indledning, et forord, en exergue og et efterskrift. I anledning af den danske oversættelse er tilføjet et forord af oversætteren Frederik-Emil Friis Jakobsen og et efterord af Torsten Andreasen.
“En fuldstændig ekstravagant lækker stofindbundet sag med kapitælbånd og hele pivtøjet”
– Ida Dybdahl, Politiken
“Jacques Derridas bog om arkivets umættelighed om arkivets umættelighed er vanskelig, men givende.”
– Steen Nepper Larsen, Information
“Oversættelsen er en præstation, som her skal fremhæves”
– Peter Holm Rasmussen, lektørudtalelse
Redaktion ved Gustav Johannes Hoder