Jean-Luc Nancy (1940-2021) var fransk filosof. Han modtog sin ph.d.-grad i 1973 under vejledning af Paul Ricœur på universitetet i Strasbourg, hvor han indledte et tæt samarbejde med Phillipe Lacoue-Labarthe, der varede hele livet. Han har skrevet en lang række bøger inden for diverse filosofiske emner som politik, fællesskab, fremmedhed, nazisme og antisemitisme, og hans tænkning kan beskrives som en poetisk dialog med den filosofiske tradition.

Med bogen La Communauté désœuvrée (Det værkløse fællesskab) fra 1986 indledte han en filosofisk samtale om fællesskab, som senere blev fulgt op af Maurice Blanchot og Giorgio Agamben. Hans hovedværk, Être singulier pluriel (Væren ental i flertal), fra 1996 er et forsøg på en ny begyndelse for moderne filosofi med samværen som grundlag. Sammen med Phillipe Lacoue-Labarthe undersøgte han totalitarismen og antisemitismen, hvilket blandt andet blev til bøgerne Le Mythe nazi (Nazimyten) og Heideggers banalitet.

I slutningen af 1980’erne fik han en hjertetransplantation og som følge af det svækkede immunforsvar efter transplantationen, blev han ramt af kræft. Dette forløb beskriver han i bogen Den ubudne om det fremmede i kroppen og om fremmedhed overhovedet. Den ubudne er inspirationen for Claire Denis’ film af samme navn. Nancy efterlod ved sin død i 2021 et omfattende forfatterskab, som udover filosofi også handler om film, kunst og litteratur.