Jean-Luc Nancy
Jean-Luc Nancy (1940-2021) var fransk filosof. Han modtog sin ph.d.-grad i 1973 under vejledning af Paul Ricœur på universitetet i Strasbourg, hvor han indledte et tæt samarbejde med Phillipe Lacoue-Labarthe, der varede hele livet. Han har skrevet en lang række bøger inden for diverse filosofiske emner som politik, fællesskab, fremmedhed, nazisme og antisemitisme, og hans tænkning kan beskrives som en poetisk dialog med den filosofiske tradition.
Med bogen La Communauté désœuvrée (Det værkløse fællesskab) fra 1986 indledte han en filosofisk samtale om fællesskab, som senere blev fulgt op af Maurice Blanchot og Giorgio Agamben. Hans hovedværk, Être singulier pluriel (Væren ental i flertal), fra 1996 er et forsøg på en ny begyndelse for moderne filosofi med samværen som grundlag. Sammen med Phillipe Lacoue-Labarthe undersøgte han totalitarismen og antisemitismen, hvilket blandt andet blev til bøgerne Le Mythe nazi (Nazimyten) og Heideggers banalitet.
I slutningen af 1980’erne fik han en hjertetransplantation og som følge af det svækkede immunforsvar efter transplantationen, blev han ramt af kræft. Dette forløb beskriver han i bogen Den ubudne om det fremmede i kroppen og om fremmedhed overhovedet. Den ubudne er inspirationen for Claire Denis’ film af samme navn. Nancy efterlod ved sin død i 2021 et omfattende forfatterskab, som udover filosofi også handler om film, kunst og litteratur.

Artikel: Torsten Andreasen
I Øjeblikket nr. 50 fra 2009 udkom Torsten Andreasens artikel om Jean-Luc Nancy, Giorgio Agamben og Maurice Blanchots serie af tekster om fællesskaber – en serie, der blev indledt af Nancys La communauté désœuvrée (Det værkløse fællesskab). De filosofiske udforskninger i teksterne arbejder med at tænke fællesskaber uden for dem, der findes i ‘immanente samfund’, det vil sige totalitære samfund, hvor fællesskaber opstår med udgangspunkt i en forudgivet essens.

Artikel: Jean-Luc Nancy

Torsten Andreasens oversættelse af Jean-Luc Nancys korte essay “Vores tidsalder er ikke længere kritikkens egentlige tidsalder” i en udgave af K&K fra 2016 om kulturkritik. Gennem Kant over bl.a. Heidegger, Derrida og Marx udfolder Nancy kritikbegrebets relation til begreber som kriterie, krise, skrig og skrift. Teksten er ikke alene en filosofisk undersøgelse af kritik-begrebet, men også et spørgsmål om, hvilken rolle kritik spiller og under hvilke forudsætninger, den fungerer.
Forelæsning: Jean-Luc Nancy
I forelæsningen “The Techno-Economical-Machinery” ved European Graduate School I 2016 taler Jean-Luc Nancy om politik – både som et rum for muligheden for at træffe beslutninger og som en orientering – under kapitalismen og det repræsentative demokratis betingelser. Forelæsningen trækker både på den politiske situation i samtiden, på historiske eksempler, på antikkens og romerrigets demokrati og på integrationen af stat, teknologi og økonomi.
Bibliografi i udvalg: Jean-Luc Nancy
PÅ FRANSK
La communauté désoeuvrée (1983), Christian Bourgois, Paris.
L’expérience de la liberté (1988), Galilée, Paris.
Le mythe nazi (1991), L’Aube, La tour d’Aigues. Sammen med Philippe Lacoue-Labarthe.
Le sens du monde (1993), Galilée, Paris.
Être singulier pluriel (1996), Galilée, Paris.
PÅ DANSK
“Maskeret og demaskeret” (2009), i Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek nr. 11.
“Vores tidsalder er ikke længere kritikkens egentlige tidsalder” (2016), i K&K vol. 44 (122). Oversat af Torsten Andreasen.
Heideggers banalitet (2019), Forlaget Wunderbuch, Skive. Oversat af Søren Gosvig Olesen.
Den Ubudne (2025), Aleatorik, København. Oversat af Frederik Tøt Godsk.