Danielle Collobert (1940-1978) var en fransk avantgarde-forfatter, der beskæftigede sig med tematikker som død, vold og køn i et nøgent og eksperimenterende sprog. I løbet af hendes korte liv ledte hun en omflakkende og politisk engageret tilværelse hvor hun blandt andet var aktiv i Front de libération nationale og involveret i det algeriske tidsskrift Révolution Africaine. Hun begik selvmord i Paris på sin 38-års fødselsdag.

Mord, hendes første roman, blev oprindelig afvist af Minuit, men under tilskyndelse af Raymond Queneau udgivet af Gallimard i 1964. Værket er skrevet dels i Paris og dels i eksil i Italien under den algeriske borgerkrig, som udgør baggrunden for en del af teksterne i den sammensatte komposition. Død og vold hjemsøger de fragmenterede beretninger, der er indhyllet i en tåge af store, nøgne byer og strande. Samtlige karakterer er navnløse, og selv fortælleren veksler mellem et jeg og et vi, hvor den myrdede og morderen forbliver uadskillelige.

I Den altså, oprindelig udgivet i 1976 efter seks års stort set uafbrudt rejse, er Colloberts nøgne stil endnu mere formmæssigt forfinet. Her findes subjektet kun i form af den svækkede krops tilstedeværelse, og tager snarere form af et fremmed væsen, der gør vold mod sig selv. Værket kan både læses som en indespærret krops dødskamp med sig selv og et langt angstanfald.